Mad skal for det meste vejes og tilføjes til madloggen i rå tilstand, da det er mest præcist at afveje mad før tilberedning (se forklaring senere i dette afsnit).

Madvarer, der ofte serveres kogt, kan vælges i madlisten som både "rå" og "kogt". Det gælder for eksempel ris, pasta og kartofler.

De fleste grøntsager ændrer stort set ikke kalorieindhold af at blive kogt, så dem kan du veje når det er nemmest for dig.

Men hvordan hænger kalorieindhold og tilberedning egentlig sammen?

Jo, mange madvarer ændrer vægt når de tilberedes. Kød mister vægt, fordi væske fordamper og ris og pasta øger vægt, fordi de optager vand under kogning.

Det kan derfor være forskelligt fra tilberedning til tilberedning, hvor meget væske der tabes eller optages. Nogle folk steger kød i længere tid end andre, og vægten på den færdige bøf er derfor lavere, fordi der er fordampet mere væske.

Derfor er det mere præcist at veje maden inden tilberedning, og derfor er madvarerne i madlisten oftest angivet i rå tilstand.

Et par eksempler på hvordan du gør i praksis:

Eksempel 1:
Du skal have brocolli og madvaren står i madlisten som "Brocolli", uden yderligere angivelse. Det er den rå vægt, dvs. ikke tilberedt. Hvis du tilbereder 100 g rå brocolli og spiser det, så indtaster du "Brocolli, 100 g" i din madlog. Selvom det du spiser måske vejer mindre, fordi der er fordampet lidt vand, så får du stadig energi fra 100 g, da kalorierne (desværre) ikke fordamper under tilberedning.

Eksempel 2:
Du skal spise kyllingebryst og ser, at der både er angivet kogt og rå i madlisten. Hvis det er pålæg kan du fint vælge den kogte angivelse og veje direkte. Skal du selv tilberede, og ønsker du at have en helt præcis angivelse, er det bedst at vælge den rå angivelse fra madlisten, veje kødet råt og skrive denne vægt ind i madloggen.