Brugervilkår

Vilkårene er sidst ændret den 25. juli 2008.

1: Brugervilkår vedrørende MADLOG.dk

MADLOG.dk udbydes af virksomheden MADLOG ApS.

Du bør læse disse vilkår igennem, før du opretter dig som bruger hos MADLOG.dk. Vilkårene regulerer forholdet mellem dig som bruger og os som udbydere af MADLOG.dk

Du skal være fyldt 18 år for at oprette dig som bruger og benytte de services, der er tilgængelige på hjemmesiden.

Har du spørgsmål til brugervilkårene, kan du kigge på vores hjælpesider og se, om du kan finde svaret dér. Ellers er du velkommen til at kontakte os her.

MADLOG ApS forbeholder sig ret til at ændre i brugervilkårene. Såfremt der er tale om ændringer, der har betydning for dig som bruger, vil vilkårene blive fremsendt til den mailadresse, du har registreret hos os.

MADLOG ApS er berettiget til at sende alle meddelelser m.v. pr. email til den af brugeren oplyste emailadresse.

Aftaler indgået vedrørende MADLOG.dk indgås på dansk og er undergivet dansk lov.

2: Særligt vedrørende brugen af MADLOG.dk

Informationer og råd fra MADLOG.dk kan ikke erstatte professionel rådgivning og må ikke benyttes som lægelig diagnose eller som erstatning for lægelig diagnose og vejledning. Har du sundhedsmæssige spørgsmål eller er du i tvivl om din medicinske tilstand, bør du kontakte din læge med henblik på at få afklaret spørgsmål, før du gør brug af MADLOG.dk's services.

Benyttelse af de services, der udbydes af MADLOG.dk forudsætter, at du har et normalt stofskifte. Er du i tvivl, om dit stofskifte er normalt, bør du ligeledes kontakte din læge for at få det afklaret, før du gør brug af MADLOG.dk's services.

Såfremt du er gravid eller ammer, må du kun benytte MADLOG.dk med et personligt udregnet kaloriebehov. Dette kan du få lavet hos din læge, diætist, kostvejleder eller sundhedsplejerske.

3: Priser og betaling

De til enhver tid gældende priser for de forskellige perioder, man kan tilmelde sig som bruger hos MADLOG.dk, fremgår af hjemmesiden. Alle priser på MADLOG.dk er inklusive moms.

Betaling sker forud ved periodens begyndelse.

Du kan vælge at betale i form af manuel betaling af et engangsbeløb, ligesom du kan tilmelde dig automatisk betaling.

Ved at vælge automatisk betaling, accepterer du, at vi hver måned, indtil du opsiger din tilmelding som bruger af MADLOG.dk, trækker et beløb svarende til den månedlige pris. Du pålægges intet ekstra gebyr for automatisk betaling. Hver gang, der sker en automatisk betaling, vil du modtage en kvittering pr. email.

Du kan altid fravælge automatisk betaling og i stedet selv foretage manuel betaling for den periode du ønsker.

4: Fortrydelsesret

Du har 14 dages fortrydelsesret fra det tidspunkt, hvor du opretter dig som bruger. Fortryder du din tilmelding, bedes du skriftligt kontakte os via email på fortrydelse@madlog.dk og meddele, at du gør brug af din fortrydelsesret. Du skal samtidig oplyse os om dit fulde navn, brugernavn og bankkonto, hvortil vi kan refundere din betaling.

5: Reklamation

Opleves der problemer med funktionerne på www.madlog.dk, kan henvendelse ske til support@madlog.dk.

6: Opsigelse

Du kan til enhver tid ophøre med at være bruger af MADLOG.dk uden at skulle betale udover den periode, du allerede har betalt for. Du får ikke penge retur for en eventuel resterende del af den periode, du allerede har betalt for.

Opsigelsen skal ske ved frameldelse via denne formular.

7: Misligholdelse

MADLOG ApS er berettiget til at opsige dig som bruger med 30 dages varsel. Såfremt du har betalt for en periode, som rækker længere end opsigelsesperioden, vil du få refunderet den overskydende betaling til en bankkonto oplyst af dig.

MADLOG ApS er endvidere berettiget til at bortvisere brugere, der opfører sig chikanøst, truende m.v. overfor andre brugere, eller hvis en bruger i øvrigt udviser en adfærd, som ikke hører til på MADLOG.dk. Konsekvensen af en bortvisning er, at man øjeblikkeligt bliver udelukket fra hjemmesiden.

8: Ansvar

Nedenstående gælder medmindre andet følger af dansk rets almindelige regler.

MADLOG.dk indeholder adskillige links til andre hjemmesider, herunder links til diverse annoncører på MADLOG.dk. MADLOG ApS indestår ikke for kvaliteten og indholdet af det materiale, der findes på disse hjemmesider, ligesom MADLOG ApS ikke indestår for forholdene omkring de private eller juridiske personer, hvortil der linkes.

På MADLOG.dk kan man tilmelde sig vores brugergrupper, hvor man har kontakt med andre brugere. MADLOG ApS påtager sig ikke nogen former for ansvar for materiale, informationer og kommunikation formidlet mellem brugerne. Ulovligt materiale offentliggjort af brugere på MADLOG.dk vil blive fjernet, så snart det kommer til vores kendskab.

MADLOG ApS, herunder selskabets ansatte, kan hverken direkte eller indirekte gøres ansvarlige for konsekvenser foranlediget af brugen af MADLOG.dk, herunder skader og tab som følge af downloading af materiale, åbning af programmer m.v.

MADLOG ApS kan endvidere ikke gøres ansvarlige for hverken fysiske eller psykiske skader, sygdomme m.v., der måtte opstå som følge af vægttab eller forsøg på vægttab, ligesom direkte og indirekte tab i øvrigt er MADLOG ApS uvedkommende.

Uanset hvad kan MADLOG ApS aldrig blive ansvarlig for et større beløb, end det den pågældende bruger har betalt for at benytte MADLOG.dk.

9: Rettigheder

Alle rettigheder til hjemmesiden MADLOG.dk, herunder design, indhold og delelementer som eksempelvis layout, tekst, grafik, fotografier og billeder tilhører virksomheden MADLOG ApS og må ikke uden MADLOG ApS. konkrete forudgående skriftlige samtykke kopieres, vises eller distribueres til tredjemand.

Et udsnit af de data, der findes i madvaredatabasen er hentet fra Fødevaredatabanken, version 6.0, juni 2005 (udarbejdet af Danmarks tekniske universitet).

10: Datasikkerhed

MADLOG ApS lægger meget vægt på en høj datasikkerhed i forbindelse med driften af MADLOG.dk. I den forbindelse gør vi meget ud af at beskytte de personlige oplysninger, du afgiver i forbindelse med, at du benytter MADLOG.dk.

Dataansvarlig for MADLOG.dk er MADLOG ApS, Jernbanegade 24, 6000 Kolding, CVR-nr. 32262546, telefon 70 22 32 43, email: info@madlog.dk.

Alle spørgsmål vedrørende datasikkerhed og behandling af personoplysninger i forbindelse med MADLOG.dk skal ske via ovennævnte kontaktinfo.

Du opfordres til at læse mere om vores behandling af dine personoplysninger her.

11: Logstatistik og cookies

Vi indsamler anonymiseret logstatistik på www.madlog.dk. Logstatistikken indeholder ikke personlige data, såsom e-mail adresse, navn eller postnummer. Logstatistikken bruges udelukkende internt i MADLOG, med det formål at optimere websitet og dets funktionaliteter. Logstatistik holdes strengt fortrolig og videregives eller sælges ikke til tredjepart.

MADLOG.dk bruger cookies til at registrere dig som bruger, når du logger ind på dine personlige sider. Vi anvender ikke cookies fra tredjepart og vi registrerer heller ikke personlig information om dig og din færdsel på MADLOG.dk via cookies.

Du kan slette cookies ved at gå ind i Internet Explorer og vælge "Funktioner". Her vælger du "Internetindstillinger" og derefter "Slet cookies". Du skal være opmærksom på, at du herved sletter ALLE cookies.


Afslutningsvis vil vi ønske vores brugere god fornøjelse med MADLOG.dk.

Og husk altid at brug jeres sunde fornuft, når det drejer sig om kost og ernæring!