Indholdsfortegnelse

  • Brugervilkår
  • Persondatapolitik
  • Cookiepolitik
  • Systemkrav

Brugervilkår

Dato: 22. marts 2021

Kort fortalt:

  • Du skal være over 18 år.
  • Er du syg, gravid eller har en diagnose, så spørg din læge før du bruger MADLOG.
  • Du har 14 dages fortrydelsesret fra du opretter din konto.
  • Du behøver ikke tegne abonnement. Du kan købe perioder enkeltvis - f.eks. 4 uger.

1. Brugervilkår vedrørende MADLOG

MADLOG udbydes af virksomheden MADLOG ApS.

Du bør læse disse vilkår igennem, før du opretter dig som bruger hos MADLOG. Vilkårene regulerer forholdet mellem dig som bruger og os som udbydere af MADLOG.

Har du spørgsmål til brugervilkårene er du velkommen til at kontakte os på support@madlog.dk.

2. Særligt vedrørende brugen af MADLOG

Informationer og råd fra MADLOG kan ikke erstatte professionel rådgivning og må ikke benyttes som lægelig diagnose eller som erstatning for lægelig diagnose og vejledning. Har du sundhedsmæssige spørgsmål, eller er du i tvivl om din medicinske tilstand, bør du kontakte din læge med henblik på at få afklaret spørgsmål, før du gør brug af MADLOGs tjenester.

Benyttelse af de tjenester, der udbydes af MADLOG, forudsætter, at du har et normalt stofskifte. Er du i tvivl, om dit stofskifte er normalt, bør du ligeledes kontakte din læge for at få det afklaret, før du gør brug af MADLOGs tjenester.

Såfremt du er gravid eller ammer, må du kun benytte MADLOG med et personligt udregnet kaloriebehov. Dette kan du få lavet hos din læge, diætist, kostvejleder eller sundhedsplejerske.

3. Oprettelse som bruger og benyttelse af MADLOG

Du skal være fyldt 18 år for at oprette dig som bruger og benytte MADLOG.

Når du opretter dig som bruger, skal du udfylde de oplysninger, der er angivet som obligatoriske. Du skal identificere dig som bruger med dit rigtige navn og en gyldig emailadresse. Navn og emailadresse kan kun ses af MADLOG ApS og vises ikke til andre brugere.

Du har pligt til løbende at opdatere dine brugerinformationer, så de til enhver tid er korrekte. MADLOG ApS kan til enhver tid kræve, at du identificerer dig overfor MADLOG, så MADLOG ApS kan bekræfte dine brugerinformationer, og MADLOG ApS kan helt eller delvist suspendere adgangen til MADLOG, indtil du har identificeret dig. MADLOG ApS er berettiget til at sende alle meddelelser m.v. pr. email til den af brugeren oplyste emailadresse.

4. Priser og betaling

De til enhver tid gældende priser for de forskellige perioder, man kan tilmelde sig som bruger hos MADLOG, fremgår af den pågældende tjenestes prisinformationsside. Alle priser på MADLOG er inklusive moms.

Betaling sker forud ved periodens begyndelse.

Du kan vælge at betale i form af manuel betaling af et engangsbeløb, ligesom du kan tilmelde dig et abonnement.

Ved at tilmelde dig et abonnement, accepterer du, at MADLOG ved udløbet af hver periode, som du har betalt for, automatisk fornyer det valgte produkt for en tilsvarende periode og trækker et beløb svarende til prisen for den valgte periode. Du pålægges intet ekstra gebyr for abonnementet. Hver gang, der sker en betaling, vil du modtage en kvittering pr. email.

Du kan altid opsige abonnement og i stedet foretage en manuel betaling (også kaldet enkelt-køb) for den periode du ønsker. Framelding af abonnement gælder fra den efterfølgende periode. Hvis du har tilmeldt dig abonnement og ikke opsiger det aktivt, vil det fortsætte, indtil du opsiger din bruger hos MADLOG.

Ved betalingskortets udløbsdato, spærring eller ophør vil abonnementet ophøre, medmindre du inden næste abonnemnetsperiode registrerer et nyt betalingskort.

5. Fortrydelsesret

Du kan fortryde den indgåede aftale efter forbrugeraftalelovens § 17.

Fortrydelsesfristen er 14 dage. Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, du har indgået aftalen, d.v.s. det tidspunkt, hvor du opretter dig som bruger.

Du har efter forbrugeraftaleloven krav på at få en række oplysninger, bl.a. om fortrydelsesretten og om den bestilte tjenesteydelse. Disse oplysninger findes i disse vilkår og i den ordrebekræftelse, du modtager. Du modtager også disse oplysninger på email.

Hvis du f.eks. afgiver din bestilling mandag den 1., har du frist til og med mandag den 15. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, kan du vente til den følgende hverdag.

Inden udløbet af fortrydelsesfristen skal du underrette MADLOG om, at du har fortrudt aftalen. Hvis du vil give denne underretning skriftligt, f.eks. pr. brev eller email, skal du blot sende underretningen inden fristens udløb. Hvis du vil sikre dig bevis for, at du har fortrudt rettidigt, kan du f.eks. sende brevet anbefalet og opbevare postkvitteringen.

Underretning om, at du har fortrudt aftalen, skal gives til:

support@madlog.dk

eller på post til:

MADLOG ApS
Låsbygade 42
6000 Kolding

For at lette administrationen bedes du samtidig oplyse dit fulde navn og email.

6. Reklamation og support

Opleves der problemer med funktionerne på MADLOG, kan henvendelse ske til support@madlog.dk.

7. Opsigelse

Du kan til enhver tid ophøre med at være bruger af MADLOG uden at skulle betale udover den periode, du allerede har betalt for. Du får ikke penge retur for en eventuel resterende del af den periode, du allerede har betalt for.

Opsigelsen skal ske ved at logge ind på https://www.madlog.dk med den email, du er tilmeldt på, og din adgangskode.

MADLOG ApS er berettiget til at opsige dig som bruger med 30 dages varsel. Såfremt du har betalt for en periode, der rækker længere end opsigelsesperioden, vil du få refunderet den overskydende betaling til en bankkonto oplyst af dig.

8. Misligholdelse

MADLOG ApS er berettiget til helt eller delvist at suspendere eller bortvisere brugere, der misbruger adgangen til MADLOG eller på anden måde handler i strid med disse vilkår.

Konsekvensen af en bortvisning er, at brugeren øjeblikkeligt bliver udelukket fra MADLOG, og brugerens aftale om adgang ophæves. MADLOG ApS tilbagebetaler ikke beløb for en eventuel resterende del af den periode, som brugeren allerede har betalt for.

9. Ansvar

Nedenstående gælder medmindre andet følger af ufravigelige regler i dansk ret.

MADLOG indeholder adskillige links til andre hjemmesider, herunder links til diverse annoncører på MADLOG. MADLOG ApS indestår ikke for kvaliteten og indholdet af det materiale, der findes på disse hjemmesider, ligesom MADLOG ApS ikke indestår for forholdene omkring de private eller juridiske personer, hvortil der linkes.

MADLOG ApS, herunder selskabets ansatte, kan hverken direkte eller indirekte gøres ansvarlige for konsekvenser foranlediget af brugen af MADLOG, herunder skader og tab som følge af downloading af materiale, åbning af programmer m.v.

MADLOG ApS kan endvidere ikke gøres ansvarlige for hverken fysiske eller psykiske skader, sygdomme m.v., der måtte opstå som følge af vægttab eller forsøg på vægttab, ligesom direkte og indirekte tab i øvrigt er MADLOG ApS uvedkommende.

Uanset hvad kan MADLOG ApS aldrig blive ansvarlig for et større beløb, end det den pågældende bruger har betalt for at benytte MADLOG de seneste 12 måneder før den skadevoldende hændelse.

10. Rettigheder

Alle rettigheder til de tjenester der udbydes af MADLOG, herunder fødevaredatabase, design, indhold og delelementer som eksempelvis layout, tekst, grafik, fotografier og billeder tilhører virksomheden MADLOG ApS og må ikke uden MADLOG ApS' konkrete forudgående skriftlige samtykke kopieres, vises eller distribueres til tredjemand.

Hvis du uploader materiale til MADLOG eller indsætter links til materiale (eksempelvis tekst, billeder, lyd eller video), skal du sikre dig, at du har ret til at bruge materialet og gøre det tilgængeligt på MADLOG. Brugeren indestår for, at brugeren har de fornødne rettigheder, og brugeren skal friholde MADLOG for ethvert krav som følge af, at materiale, som brugeren har lagt ind på MADLOG, krænker andres rettigheder.

Et udsnit af de data, der findes i madvaredatabasen, er hentet fra Fødevaredatabanken (udarbejdet af Danmarks Tekniske Universitet). © Fødevaredatabanken, version 7, 2008.

11. Personoplysninger og datasikkerhed

MADLOG ApS behandler alene dine personoplysninger i det omfang, det fremgår af vores Persondatapolitik.

MADLOG ApS har tavshedspligt om alle informationer, MADLOG ApS måtte komme i besiddelse af, og er ikke berettiget til at videregive sådanne informationer til tredjemand, medmindre sådan information er offentlig tilgængelig, eller hvor MADLOG ApS har fået informationen fra en tredjepart udenfor fortrolighed, eller hvor MADLOG ApS er forpligtet til at videregive informationen ifølge lovgivning eller efter pålæg fra en myndighed eller domstol.

MADLOG ApS har truffet de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger i MADLOGs systemer hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lov om behandling af personoplysninger.

Dataansvarlig for MADLOG er MADLOG ApS, Låsbygade 42, DK-6000 Kolding, CVR-nr. 32262546, telefon 70 22 32 43, email: info@madlog.dk.

Alle spørgsmål vedrørende datasikkerhed og behandling af personoplysninger i forbindelse med MADLOG skal ske via ovennævnte kontaktinfo.

12. Lovvalg og værneting

Aftaler indgået vedrørende MADLOG indgås på dansk og er undergivet dansk ret.

Enhver tvist vedrørende disse vilkår skal afgøres ved de danske domstole med retten i Kolding som første instans.

13. Ændring af vilkårene

MADLOG ApS forbeholder sig ret til at ændre i brugervilkårene.

De ændrede vilkår kommunikeres til brugerne ved udsendelse på email og/eller ved visning, når brugeren næste gang logger ind.

De nye/ændrede vilkår træder i kraft for brugeren på det første af følgende tidspunkter:

a) det tidspunkt, hvor brugeren aktivt accepterer de nye/ændrede vilkår,

b) 30 dage efter det første login, hvor brugeren præsenteres for de nye/ændrede vilkår, eller

c) 30 dage efter, at de nye/ændrede vilkår er sendt på email til den emailadresse, brugeren har registreret hos MADLOG.

MADLOG ApS kan dog i alle tilfælde fastsætte en senere dato for ikrafttræden end de ovennævnte tidspunkter.

Såfremt du ikke ønsker at være bundet af sådanne nye/ændrede vilkår, skal du give besked til MADLOG herom. I så fald opsiges du som bruger med virkning fra det tidspunkt, hvor de nye/ændrede vilkår ellers ville træde i kraft, jf. ovenfor. Det betyder, at din adgang til MADLOG ophører på dette tidspunkt. Såfremt du har betalt for en periode, der rækker længere end denne periode, vil du få refunderet den overskydende betaling til en bankkonto oplyst af dig.

Afslutningsvis vil vi ønske vores brugere god fornøjelse med MADLOG.

Og husk altid at bruge jeres sunde fornuft, når det drejer sig om kost og ernæring!

Persondatapolitik

Dato: 15. januar 2021

Kort fortalt:

  • Du skal oprette dig med dit rigtige navn, email og telefonnummer.
  • Vi sælger og deler ikke dine data med nogen.
  • Du kan altid få slettet dine data - det kan gøres online (se hvordan her).

Når du opretter dig som bruger på MADLOG, afgiver du nogle personlige oplysninger. Det drejer sig om kontaktinfo (navn, email og telefonnummer) samt oplysninger, der er nødvendige for, at online-kalorietælleren kan foretage sine beregninger skræddersyet til dig (dit køn, din fødselsdato, højde, vægt, aktivitetsniveau og ønsket vægttab). Vi behandler ligeledes dine betalingskortoplysninger med henblik på indkrævning af betaling for MADLOGs tjenester.

Formålet med registreringen og behandlingen af oplysningerne er at levere MADLOGs tjenester til dig, dvs. at foretage beregninger, der er tilpasset til dig, samt at levere information om kost og sundhed, der er tilpasset til dig på baggrund af dine oplysninger og vores beregninger.

Det er som udgangspunkt frivilligt, om du vil indtaste personoplysninger. Enkelte oplysninger er dog obligatoriske (herunder dit rigtige navn og en gyldig emailadresse). Det fremgår de steder, hvor du kan indtaste oplysningerne, om de er obligatoriske. Hvis du ikke afgiver de obligatoriske oplysninger, kan du ikke oprette dig som bruger og benytte MADLOG. Det kan have betydning for funktionaliteten og de services, som MADLOG tilbyder, hvis du vælger ikke at indtaste oplysninger, der ikke er obligatoriske.

Dataansvarlig for alle tjenester under MADLOG er MADLOG ApS, Låsbygade 42, DK-6000 Kolding, CVR-nr. 32262546, telefon +45 70 22 32 43, email: info@madlog.dk. Du kan altid kontakte MADLOG, hvis du har spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger.

Som registreret har du altid mulighed for indsigt og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i Persondataloven. Du kan også klage til Datatilsynet over behandlingen via følgende kontaktoplysninger: Datatilsynet, Borgergade 28, 5, 1300 København K, tlf. 33 19 32 00, email: dt@datatilsynet.dk.

Du kan altid få adgang til, samt opdatere, dine registrerede personoplysninger hos MADLOG. Det kan du gøre ved at logge ind på https://www.madlog.dk med din email og din adgangskode. Du kan også ved at rette henvendelse til MADLOG anmode om at få slettet dine oplysninger eller begrænset behandlingen heraf samt at udøve din ret til dataportabilitet.

Du må ikke bruge MADLOGs tjenester til at behandle personoplysninger, således at enkeltpersoner, ud over dig selv, kan identificeres eller er identificerbare ud fra de pågældende personoplysninger.

MADLOG ApS sælger ikke dine personlige oplysninger til tredjepart. Du kan vælge selv at give adgang til andre (eksempelvis venner, læge, eller andre). Denne adgang kan slåes til under indstillinger. MADLOG ApS kan alene videregive dine personoplysninger til tredjepart uden dit udtrykkelige samtykke, såfremt det kræves af lovgivningen eller på baggrund af en retskendelse.

Du kan frivilligt vælge at dele forskellige oplysninger, såsom din profil, din madlog, din vægtgraf, opskrifter etc. Du kan til hver en tid stoppe deling, ved selv at slå det fra.

Hvis du ønsker dine personoplysninger slettet, kan du lukke din konto, eller kontakte os på info@madlog.dk.

MADLOG ApS opbevarer dine personoplysninger, ind til du sletter din brugerkonto, kontakter os på info@madlog.dk og fremsætter begæring om sletning, eller 18 måneder efter udløb af den sidst betalte periode, hvorefter vi sletter eller anonymiserer dine personoplysninger.

Såfremt du betaler med betalingskort, bliver dine kortoplysninger sendt direkte og krypteret til vores betalingsudbyder Reepay. MADLOG ApS og vores medarbejdere har derfor ikke adgang til dine betalingsoplysninger.

Cookiepolitik

Dato: 22. marts 2021

Kort fortalt:

  • Vi tracker dig ikke - og vi sender ikke tracking videre til andre.
  • Vi bruger kun funktionelle cookies, f.eks. en cookie, der husker dit login her på sitet.

Hvad er en cookie?

Websitet anvender cookies, der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus. For mere information om cookies se minecookies.org eller Wikipedia artiklen HTTP Cookies.

Sådan anvender vi cookies

Vi anvender cookies til en række formål beskrevet herunder. Hvis du ønsker det, kan du med indstillinger i din browser slette og blokere alle cookies. Du skal dog være opmærksom på at mange funktioner på websites (både vores websites og andre sites) er afhængige af cookies og dermed ikke kan anvendes, hvis du blokerer cookies.

Vi anvender følgende cookies:

Navn: madlog2_session

Udbyder: MADLOG

Formål: Bevarer dit login når du navigerer rundt på MADLOG, indtil du aktivt logger af.

Udløber: 30 dage

Navn: XSRF-TOKEN

Udbyder: MADLOG

Formål: Lagrer en streng, der øger sikkerheden ved indsendelse af formularer fra dette site.

Udløber: 30 dage

Blokering og sletning af cookies

Det er muligt at slette eller blokere for cookies. Se vejledning: minecookies.org/cookiehandtering. Du kan desuden risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.

Vær opmærksom på at mange funktioner på websites (både vores websites og andre sites) er afhængige af cookies og dermed ikke kan anvendes, hvis du blokerer cookies.

Systemkrav

Dato: 11. maj 2022

Kort fortalt:

  • Brug altid den nyeste version af din browser.
  • Hvis noget ikke virker, så prøv en anden browser eller enhed.

Vi anbefaler, at du altid har de seneste opdateringer installeret til dit operativsystem og browser.

MADLOG er en online service, og kræver derfor en stabil og hurtig (mindst 4G) internetforbindelse, for at kunne fungere optimalt. Det er muligt at benytte MADLOG på f.eks. en langsom 3G forbindelse, men så kan vi ikke garantere for driftsstabiliteten og ydelsen.

Følgende browsere er understøttede og anbefales til brug af MADLOG:

iPhone/iPad:

  • Safari

Bemærk: iPhone 6 og ældre, samt ældre iPads, bruger Safari 12. Denne browser er af ældre dato, og derfor er nogle funktioner ikke tilgængelige (bl.a. stregkode-scanneren).

Android:

  • Chrome

PC/Mac:

  • Chrome
  • Edge
  • Safari
  • Firefox

For alle browsere gælder, at vi understøtter den seneste version.

Browseren opdaterer automatisk sig selv, medmindre du aktivt har slået opdateringsfunktionen fra. Vi anbefaler at du lader din browser opdatere sig selv automatisk.

Der kan være lokale eller konfigurationsmæssige årsager til at MADLOG ikke kan køre på en bestemt enhed eller konfiguration, på trods af at der benyttes en af ovenstående browsere. Vi vil gøre hvad vi kan for at hjælpe med at fejlfinde, men vi kan ikke garantere at MADLOG virker på alle enheder.

Dankort, Visa, MasterCard, Maestro, MobilePay

Copyright © 2024 - All right reserved
Version 1.0.5