Handelsvilkår for køb af værdikoder
Sidst revideret: 10. januar 2022
Vilkår for elektroniske værdikoder til aktivering af perioder på MADLOG (herefter benævnt "værdikode").
1. Salg og levering
Værdikoderne købes online via MADLOGs hjemmeside. Du kan anvende de betalingskort og betalingsservices, som fremgår af betalingsmodulet.
Ordrebekræftelse og værdikoder fremsendes i to separate mails, til den af dig oplyste e-mail adresse. Vær opmærksom på korrekt indtastning af din e-mail adresse, så din ordrebekræftelse og værdikoder når rigtigt frem.
Ordrebekræftelsen afsendes umiddelbart efter gennemførsel af ordren, mens værdikoderne leveres så snart vi har registreret at betalingen er gennemført.
Ved online-betaling (betalingskort, MobilePay etc) leveres værdikoderne umiddelbart efter betalingen er gennemført, typisk indenfor et par minutter.
2. Priser
Alle priser er angivet i danske kroner og inklusiv moms og afgifter. Der tages forbehold for tryk- og tastefejl samt moms- og afgiftsændringer. De til enhver tid gældende priser kan findes på hjemmesiden.
3. Anvendelse
Værdikoderne kan benyttes til at aktivere perioder på MADLOG, både på eksisterende og nye MADLOG konti.
4. Gyldighedsperiode
Værdikoderne er gyldige i 2 år fra udstedelsesdatoen.
5. Fortrydelsesret
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret på dit køb. Køb foretaget som erhvervskunde er ikke omfattet af fortrydelsesret.
Fortrydelsesretten bortfalder ved ibrugtagelse af en eller flere af værdikoderne, der er omfattet af købet.
Inden udløbet af fortrydelsesfristen skal du underrette MADLOG om, at du har fortrudt købet. Underretningen skal sendes til info@madlog.dk.
6. Kontantindløsning
Værdikoder kan indløses til kontanter indtil et år efter værdikoden er udløbet. Ibrugtagne værdikoder kan ikke indløses til kontanter. Der er et administrationsgebyr for indløsning til kontanter på 50,00 DKK. Ønsker du at indløse værdikoder skal du sende forespørgslen til info@madlog.dk, hvorefter vi vil kontrollere værdikodernes status.
7. Bortkomst og misbrug
Værdikoderne kan benyttes uden identifikation, og der er ikke knyttet en sikkerhedskode eller andre lignende sikkerhedsforanstaltninger til kortet. Værdikoderne skal derfor betragtes som kontanter.
Det betyder, at bortkomst og misbrug af værdikoderne er indehaverens ansvar og risiko. Indehaveren skal således selv bære eventuelle tab i den forbindelse. Bortkomne værdikoder eller misbrug af værdikoder erstattes ikke af MADLOG. Værdikoder kan ikke spærres, hvis de bortkommer.